Kontakt Randers dyrehospital
Dyrenes beskyttelse
Fødevarestyrelsen
Randers dyreterapi
Sitemap
Kontakt Randers Dyrehospital
Fodertønder fra Royal canin
Kattemor og 4 killinger fundet
Vi har fået nyt design på vores hjemmeside. Klik rundt og lær den at kende.

Tænder

At sørge for at din hund har en god mundhygiejne, er en vigtig del af din hunds pleje. De alvorligste konsekvenser af dårlig tandpleje er løse tænder, kæbebetændelse, tandbylder og spredning af bakterier fra munden til andre organer i kroppen f.eks. hjerte, nyrer og lever.
 

Udvikling af tandsygdomme

Hunde får lige som vi plak på tænderne. Plak er en blanding af spyt, mundhulens naturlige mikroorganismer og madrester. Den ligger sig som et usynligt lag på tænderne, men kan nemt fjernes ved hjælp af tandbørstning.

Hvis plakken ikke fjernes vil der efterhånden dannes tandsten. Tandsten ses som et hårdt, brunt lag, som ligger på tænderne lige under tandkødsranden. Tandsten kan ikke fjernes ved hjælp af tandbørsten, men kræver en tandrensning hos dyrlægen.

Tandsten på tænderne giver anledning til et øget antal bakterier på tænderne ved tandkødsranden. Dette kan resultere i betændt tandkød, som vil ses som rødt og hævet tandkød. Tandkødsbetændelse gør ofte ondt, men det er sjældent at hunden viser tegn på smerte. Det, du som ejer i stedet vil iagttage, er adfærdsændringer: hunden kan miste sit sædvanlige gode humør, være mere stille og inaktiv og evt. spise mindre end normalt.

Den øget bakterievækst giver anledning til dårlig ånde og bakterierne virker desuden nedbrydende på tandens støttevæv. Dette vil til sidst resultere i løse tænder.
 

Tandbørstning

For at undgå plak, tandsten, tandkødsbetændelse, kæbebetændelse og løse tænder er det bedste man kan gøre, at børste tænder på sin hund. Dette kan forekomme besværligt og uoverskueligt, da hunden måske ikke er så samarbejdsvillig fra starten. Så start så tidligt som muligt. Allerede mens hunden er hvalp, skal man gøre det til en daglig vane at bøste tænder, lige så vel som at fodre og gå tur med sin hund.

Hunde er rigtig gode til at aflæse dit kropssprog, så hvis du giver udtryk for, at du synes, at det er meget besværligt at børste tænderne, bliver hunden mere uvillig til at samarbejde. Skab i stedet for en tryg ramme omkring tandbørstningen. Start bare med at børste et par tænder ad gangen og øg så gravis antallet af tænder, indtil du har dem alle med ved hver tandbørstning. Det er specielt overgangen mellem tand og tandkød, der er vigtig at børste. Beløn hunden efter tandbørstningen, det kan være en godbid, leg eller en gåtur.